Sverige

Ødegård tæt på Växjö

Velkommen til Sverige …

Vores lille hus ligger inde i skoven kun 15 km fra Växjö. Växjö er småland næststørste by (70.000 indbyggere og 30.000 studerende) og har en spændende historie.

I det gamle Norden var den grænsebyen til Danmark og én af de første områder der blev kristen. Den engelske Siegfrid kom forbi og omvendte byen og det medførte at den blev bispesæde i 1170 og samtidig et pilgrimsmål. I Jätt byggede man i 1226 en pragtfuld kirke. Kun 5 km fra vores hus. (Læs beskrivelse under udflugter.)

I mange hundrede år var den også et handelscenter og man fornemmer måske lidt af dette på markedsdagen om lørdagen – på byens centrale torv. Vi har et hus inde i skoven – men kun 15 min. fra en levende by der emmer af liv og ungdom.

Femten km. fra byen finder man den lille by Stenslanda og her ligger vores hus. Det er bygget af store tværliggende bjælker omkring år 1800. Det er lagt op på store kampesten der får det til at ”svæve” mere end en meter over jorden og gør at fugtigheden ikke trænger ind.

Huset er omtalt i de gamle beretninger fra området, da det er et af de ældste huse, og engang et sted de bagte brød hver dag. I dag kan man se en stor central skorsten rejse sig op midt i huset og der er to pejse. Den gamle ovn ligger stadig inde midt i huset og du kan åbne lågen og se ind i ovnen der for 150 år siden bagte til brød – til daglejerne i området.

Huset har vi holdt enkelt med en del gustavianske møbler. I Sverige var man så heldige at kongehuset allerede dengang i 1700 tallet fik franske forbindelser og også fransk møbelkunst inspiration. Det gør møblerne noget lettere og mere elegante end dansk bondestil.

Huset ligger for enden af en usædvanlig smuk skovvej. Mosbegroede kæmpesten bragt ned fra de norske fjelde af den sidste istid.

Huset er omgivet af skov fyldt med mosbegroede kæmpesten.

På bagsiden af huset ”åbnes der op” til store åbne marker der tilhører området hovedgård – Stenslandagården. Ofte står der gumlende køer få meter fra stengærdet og glor på os gæster.

Vi har bevidst holdt alt enkelt. Der er rindende velsmagende vand fra huset brønd. (Der er også varmt vand) Der er kun bad udenfor. En kobberbruser pumper vandet ud over dig og du kan roligt blotte din nøgne krop – vejen ender blindt og der kommer ingen denne vej. Du skal kunne lide det simpelt og enkelt ellers er huset ikke det du skal leje. Der er køleskab men ingen opvaskemaskine. Til gengæld er der TV med 4 svenske kanaler og en videoafspiller (egnet til teknisk museum) og et væld af de film du så da du var ung eller som dine forældre dyrkede og du burde se ! (Man burde se filmen ”Udvandrerne” der netop handler om mennesker fra dette område der søger mod USA.)

På kommoden står en meget enkel pladespiller og der er et godt udvalg af Abba-plader. Stedet rummer så megen stilhed og ro at det kan være nødvendigt (for undertegnede) at tænde op i pejsen med noget velduftende kirsebærtræ og så hælde en perikumsnaps i de små håndblæste snapseglas og høre Agnetha Faltskog og Anni-Frid Lyngstads synge ”Take a chance on me” (1977) og så derefter ”Honey Honey” (1974).

Derefter bør man høre Ulf Lundels ”Åbent landskab” og dermed får man så lidt Niel Young og Bob Dylan i god nordisk fortolkning. På hylderne findes selvfølgelig flere af Lundels digtsamlinger og romaner. Den svenske vise kunst leverers af Cornelis Vreeswijk. At lytte til sangen Veronica er vel livslyst på første række.

Kun 5-10 min. kørsel fra huset ligger et ”hemmeligt sted” med en lille bro ud i søen (se fotos) med mulighed for bål og picnic. Hvis man kører videre ud af Stenslandavejen og forbi den gamle kirke i Jätt (5,5 km) kommer der fine badesteder.

Det "hemmelige" sted …
Det "hemmelige" sted …

På spisebordet står den gamle barok lysestage. Den har i mere end 200 år sendt sit lys ud i stuen. Også over Inge Carlsson som boede her fra 1870 med sine seks børn Den har set fødsel og død. Bevidnet elskov og lyst og mangt et måltid – bragt ind fra Helgasøen eller de stenede enge omkring huset.

Kom forbi og tænd lyset.

Tom Christoffersen

Første vers i ”Åbent landskab” af Ulf Lundell
(Det med havet kan huset ikke levere – så du mås skifte det ud med søen.
Resten skulle kunne findes.)

Trives bedst i åbent landskab,
nær ved havet vil jeg bo.
Her er langt til horisonten,
her har sjælen altid ro.
Trives bedst i åbent landskab,
hvor vinden elsker fart,
hvor lærkerne står højt i sky
og synger rent og klart.
Der brænder jeg min brændevin
og krydrer den med perikum
og drikker den med velbehag
til sild og øl med skum,
trives bedst i åbent landskab
nær ved havet vil jeg bo.

Se huset

Anbefalinger

Museer og gallerier

Jäts Gamla Kyrka
Jät Stommen 2
362 52 Jät
Åbningstid: Døren er aldrig låst 
Fri entre
svenskakyrkan.se/vaxjo/jats-gamla-kyrka

Når du kører til højre oppe på landevejen kommer du efter 5.5 km. (ligeud) til den meget lille by Jät. Først ser du den nye kirke og ca 1 km senere kommer den smukke gamle middelalder kirke fra 1226! Kirketårnet der står i baghaven er fra 1600 tallet.

Den ligger smukt tilbagetrukket på en stor grund og med en fin kirkegård foran. Det flotte våbenhus du først går ind i er fra 1686 og her begynder de malerier som en Vexjø kirkemaler lavede i 16 tallet. Der er gang i den når Jesus gør sit indtog i Jerusalem. Jeg holder meget af loftsmaleriet

Jesu på dommens dag. Her gengivet som om han netop har været i 6 måneders træningslejr. Sixpack overalt på den veltrænede overkrop. Jeg ved ikke om det er tiltænkt men helt befriende ikke at se den lidende Jesus – med stiksår og smerte. Og så sidder han – helt bogstaveligt med – numsen i en regnbue!

Bygningens grundform er den såkaldte romanske stil. Den opstod omkring midten af 900 tallet. Den ville gerne henvise til de pragtfulde hedenske templer i Rom. De blev ombygget til Byzantinske kirker og Islamiske moskeer. Den romanske byggestil bibeholdt grundformen fra den hedenske arv.

Arkitekturtrenden varede i Europa til 1100 tallet men var altså mode her i 1226 lidt uden for Vexsjø.

Døren er aldrig låst. Snyd ikke dig selv for denne oplevelse.

Restauranter

PM & Vänner
Västergatan 10
352 31 Växjö
Telefon: +46 470 75 97 00
pmrestauranger.se

Fra torvet i Vexsjø – kan man hver lørdag kan købe de mest lækre grøntsager, fisk og andet godt. Os der ikke tør samle de svampe der findes lige uden for vores hus – køber dem her. Kantarellerne gør en lykkelig!

Gågaden begynder ved torvet og et par hundrede meter oppe finder man restaurant PM og venner.

I gadeplan ligger den ”almindelige” restaurant. Her har vi i mere en et årti fået de lækreste måltider. Et helt igennem klasse sted og retter til en yderst rimelig pris. Ved siden af restauranten har man indrettet en blomsterforretning der har ligeså meget stil som restauranten. Men PM har også en verdensklasse restaurant lidt uden for byen. Stedet er også et hotel med restaurant. Til deres egen overraskelase fik de en Michelinstjerne.

Den følger den trend der har været i årevis og som undertegnede finder gennem-sympatisk og velsmagende. Man spiser det der skabes i de skove, på de marker og i de søer der omgiver Växsjö.

De skriver:
Our philosophy is based on the three cornerstones of forest, lake and meadow. Thus we proudly promote the abundant variety of produce of our region. We are proud to say it has earned us one star in Guide Michelin and a Grand Award by Wine Spectator.

Praktisk information

Ødegård tæt på Växjö

Huset kan lejes for 6000 kr. pr. uge eller 1000 kr. pr. dag.

Booking

Kontakt os her

E-mail
Lone Christoffersen
loneb@tomchristoffersen.dk

Telefon
Tom Christoffersen +4526377210
Lone Christoffersen +4526127210

– eller skriv til os direkte her

    Indhold
      Add a header to begin generating the table of contents

      Ud over muligheden for at leje en af de omtalte boliger, arrangerer vi også rejser til:

      Iran

      Kunst og kulturrejse til Iran

      Libanon

      Kunst og kulturrejse til Libanon

      Læsø

      Kunst og kulturrejse til Læsø

      Tanger og Alexandria

      Kommende rejser til Tanger og Alexandria

      Scroll to Top